VANDFRIE BEAUTY PRODUKTER

Waterless Beauty

Waterless beauty, er en skønhedstrend, som oprindeligt startede i Sydkorea. Konceptet handlede om at øge styrken af ​​ingredienser i hudpleje for, at hudplejeprodukter var mere effektive. Waterless beauty produkter er nu en trend, som massemarkedet og mange forbrugere har taget til sig.

I dag er waterless beauty begyndt at handle mere om bæredygtighed end kun at øge effektiviteten inden for hudpleje. Af alt vand på jorden, er kun 3% ferskvand. Ferskvand er det vand, vi bruger i vores hverdag og skønhedsprodukter.

Med udsigten til vandmangel i verden, vokser efterspørgslen efter flere bæredygtige muligheder. Forbrugerne er mere bevidste om at træffe bæredygtige valg, især generation Z og Y har højere krav til at brands leverer bæredygtige produkter.

Hvad er Waterless Beauty?

Waterless eller vandfri beauty er helt simpelt, skønhedsprodukter uden vand.

I stedet for en vandbaseret formulering, er vandfrie skønhedsprodukter formuleret med aktive ingredienser eller botaniske olier. Vandfrie skønhedsprodukter er typisk mere koncentrerede end skønhedsprodukter med vand, fordi de aktive ingredienser ikke er blevet opløst af vandet.

Vand i skønhedsprodukter kan understøtte bakterievæksten, hvilket betyder, at når man anvender formuleringer med vand, kræver det brug af konserveringsmidler. Konserveringsmidler forhindrer bakterier i at udvikle sig og kan forlænge holdbarheden på produkterne.

Skønhedsprodukter, der er formuleret uden vand, er også formuleret uden kemiske konserveringsmidler, og de er derfor mere velegnede til sensitiv hud.

Vandfrie skønhedsprodukter kan komme i forskellige former, såsom pulvere, faste former, balms eller olier. Pulverprodukter kan blandes med vand derhjemme for at aktivere produktet.

Vandfrie skønhedsprodukter trender bland andet inden for hudpleje, hårpleje og makeup.

Waterless beauty powder

Hvorfor er der vand i skønhedsprodukter?

En af de første ingredienser man ser på formuleringen i skønhedsprodukter, er ofte vand. Afhængigt af produkttypen, kan et gennemsnitligt skønhedsprodukt indeholde alt fra 60 % til 85 % vand, og hårpleje, shower gels og andre ’’rinse-off’’ produkter, kan indeholde op til 95 % vand.

Vand er et billigt opløsningsmiddel at benytte i skønhedsprodukter og er normalt hovedbestanddelen i ​​skønhedsprodukter. Nogle af de ingredienser som anvendes i skønhedsprodukter, er hydrofile, hvilket betyder, at de skal eller foretrækker at blive fortyndet i vand for at sikre at ingredienserne ikke er for kraftige for huden.

Vand hjælper med at skabe teksturen i skønhedsprodukter og kan blandes med olier for at emulgere for at skabe den cremede tekstur i cremer og lotions.

En formulering med vand kan være et bedre valg til følsom hud, fordi vand sjældent irriterer huden, som visse olier kan.

Fordele ved vandfri beauty produkter

De to største fordele ved vandfri beauty produkter er:

  • Stærkere ingredienser
  • Bæredygtighed

Vandfrie beauty produkter, har ofte stærkere ingredienser, hvilket betyder, at de aktive ingredienser er mere koncentrerede, hvilket gør at vandfrie produkter ofte holder længere tid, end beauty produkter formuleret på vand.

Omkring 1,8 milliarder mennesker vil stå over for vandmangel i 2025, og med den høje mængde vand i skønhedsprodukter vil vandfrie skønhedsprodukter være et godt sted at starte. De miljømæssige fordele ved vandfrie beauty produkter, er ikke kun besparelser på vandressourcerne, men også på transporten af ​​vand og unødvendig emballage. Skønhedsprodukter som er faste, i pulver eller balms, fylder ofte mindre end flydende skønhedsprodukter, og de kan derfor bidrage til at reducere CO2-aftrykket.